Bygningens historie
Bygningens historie - fra kirke til kunsthal
Skt. Nicolai Kirke stammer fra begyndelsen af 1200-tallet og er Københavns tredjeældste kirke. I forlængelse af den store brand i københavn i 1795 ophørte Nikolajs historie som kirke i 1805, og siden har stedet haft en mosaik af forskelligartede funktioner, bl.a. brandstation, Orlogsmuseum og Hovedbibliotek.



I 1957 etablerede kunstpioneeren Knud Pedersen et kunstbibliotek i bygningen, og siden har stedet spillet en væsentlig rolle for samtidskunsten. Op igennem 1960'erne fandt en række betydningsfulde avantgarde-manifestationer sted, bl.a. blev nogle af de første internationale Fluxus-forestillinger opført her i 1962.

I 1970'erne var Billedkunstnernes Forbund tilknyttet bygningen, og i 1981 blev Nikolaj, Københavns Kommunes Udstillingsbygning, en realitet. Udstillingerne i Nikolaj Kunsthal vekslede op igennem 1980'erne mellem dansk og udenlandsk maleri, skulptur og kunsthåndværk. Siden midten af 1990'erne er der i Nikolaj Kunsthal blevet sat kræfter ind på at oparbejde en konsekvent profil, hvor den nyskabende og eksperimenterende samtidskunst tegner udstillingspolitikken.


Nikolajs historie i billeder


Læs mere om Nikolajs historie


            

       Kunsthallen Nikolaj       Nikolaj Plads  10       1067  København  K       Telefon: +45 3318 1780       Email: nikolaj@kunsthallennikolaj.dk